Åslejren 2008

Åslejren 2008 – en lejr jeg aldrig vil glemme..

Lejren

Torsdag d. 10. juli ved 18-tiden ankom fem skotske seniorspejdere til Aalestrup, pakket og klar til to ugers eventyr. Torsdag aften stod på indkvartering og lidt hyggesnak på legepladsen. Hurtigt havde vi igen 100-vis af ting at snakke om.

Fredag tog vi en tur til Hvalpsund. De skotske knægte sprang hurtigt i vandet. Det var jo ”dejlig varmt”. Det var skide koldt, men hva pokker. Efter at have badet fik vi is og så gik turen tilbage til Ålestrup. Resten af eftermiddagen spillede vi uno, og aftenen stod på ”den store singstar-dyst”. Der blev skrålet igennem, så de fleste stemmer var noget rustne allerede inden vi tog på årets sommerlejr, Åslejren.

Lørdag morgen kørte vi fra spejderhuset ved 9-tiden. Ruten var klar: Nordpå mod Thorup Hede. Her skulle Åslejren 2008 finde sted. Skotterne var naturligvis i fuld skotte-mundering med kilt og knæstrømper, og jeg kan også godt love for, at folk kiggede, da vi gang på gang måtte igennem lejren, for at finde de ting, der skulle danne vores lejrplads. Efter nogle ture fik vi dog slået nogle telte op og bygget et køkkenbord på utrolig lidt plads. Her begyndte vi også så småt at snakke med nogle fra Hame-gruppe. De blev senere nogle ret gode lejrvenner. Lørdag aften var der åbningslejrbål, men da vi måske ikke synes underholdningskvaliteten var helt i top, brugte vi i stedet tiden på at snakke lidt mere. Sideløbende med de aktiviteter, der var hele lejren igennem, kørte der på seniorlejren en konkurrence om at få lavet den bedste hængekøje + den flotteste lejrplads. Vi lavede en bænk og fik selvfølgelig også lavet en hængekøje.

Søndag formiddag stod på fortsat lejretablering, men fordi vi nærmest var færdige, gav det os næsten en halv dag fri. Efter frokost skulle vi på et fælles ”kend-din-lejr-løb” for hele lejren. Det mundede ud i en konkurrence om at lave den flotteste lagkage. Vi vandt desværre ikke, men vi fik sprøjtet en forfærdelig masse flødeskum i mange retninger. Om aftenen lavede vi mad, og faktisk var vi så gode til det, at vi blev tildelt guldgaflen, der hver aften blev givet til den patrulje, der formåede at lave det bedste mad på hele seniorlejren. Som kontrast til gaflen fandtes også den sure smiley, for det absolut dårligste bud på aftensmad. Den blev selvfølgelig aldrig tildelt os. Efter en gudstjeneste for hele lejren var der seniorlejrbål i ”Gryden”. Dan, skotten med guitaren, gav et par numre, hvorefter underholdningen stort set udelukkende kom fra seniorerne fra Aalestrup og Croy.

Mandag startede med morgenmad, flaghejsning og morgenandagt. Hurtigt derefter var vi klar til dagens første aktivitet, geo-catching. Geo-catching er en international naturskattejagt. Det foregår med GPS, så det fik vi lov at lege lidt med. Vores GPS kiksede godt nok en anelse, men det gjorde ikke noget, for vi fik til gengæld mulighed for at snakke med en patrulje, vi første gang mødte på DM og så blev genboer til på lejren; Phønix. En herlig nordjysk patrulje, der gjorde lejrlivet lidt sjovere med deres uendelige strøm af syge jokes, mærkelige angreb, kærlige drillerier osv. Om eftermiddagen skulle vi på aktiviteten ”Opfinder”. Aktiviteten gik i alt sin enkelhed ud på, at bygge noget ud af en kæmpe samling af dimser. Vores variation af denne aktivitet blev så, at overtegne hinanden med ansigtsmaling og tegne på Sofies t-shirt. Det blev smukt! Faktisk blev der også lavet nogle småting som f.eks. et armbånd, en dukke og en noget til en guitar. Efter selve aktiviteten fortsatte vi med ansigtsmaling og det endte med, at skotterne hoppede i poolen, der var opstillet på seniorlejren, for at blive vasket. Efter aftensmaden var der igen lejrbål i ”Gryden”. Hvis man havde lyst kunne man her lave pandekager, men vi valgte at gå forholdsvis tidligt, da vi skulle op og på hike dagen efter. Denne nat sov Martin i vores hængekøje for at teste kvaliteten.

Tirsdag var hike-dag. Vi stod tidligt op, spiste noget morgenmad og pakkede de sidste par ting ned, der skulle med på hike. Vi havde valgt at komme på kano-hike for at prøve noget nyt, så kl. 7.00 skulle vi på en times bustur, inden vi blev sat af ved nogle kanoer sammen med utallige sorte affaldssække til de uheldige, der skulle havne i vandet. Vi kom af sted og sejlede i første omgang tre timer. Ved 11-tiden var vi fremme ved det punkt, hvor vi skulle have frokost. Desværre var staben ikke helt klar over, at deres seniorer ville være så effektive til kanosejlads, så de var ikke på pladsen med frokost. Vi troede derfor blot, vi skulle sejle videre. Undervejs fik vi en melding om, at vi skulle have spis frokost på det første sted, men der sad vi ligesom en halv times kanosejlads væk. Efter endnu et par timer kom vi til turens slutning. Vi var blevet godt sultne, men da maden heller ikke var nået frem her til endnu, lagde vi bunden med en masse is og slik. Så gik tiden ellers med hygge og spas indtil vi skulle gå tre km for at komme frem til det sted, hvor vi skulle overnatte – en fin lille teltplads med bålplads og toilet. (Det skal måske lige siges, at en fra hver af de to kanoer, der kom først, røg i vandet. Vi andre holdt os tørre hele vejen. Ta’ den!). Aftensmaden stod på fisk og brød, og det smagte faktisk overraskende godt.

Der blev også afholdt lejrbål med sang, sketchs, grill pølser og varm kakao, men efter at have været aktiv en hel dag fra tidlig morgen, var de fleste klar til at gå i seng ved en 12-tiden. Der var vi jo også nogen, der havde været ude og pille vores telt ned fra et træ, idet det ikke havde lyst til at stå på teltpladsen.

Onsdag morgen blev vi hentet med bus og kørt tilbage til lejren. En tur på 1½ time, der blev brugt på intet andet end at sove. To busser var fyldte med unge mellem 14 og 18 år – og alligevel var der fuldstændig stille! Tilbage til lejren kom vi, og os fra Aalestrup havde formiddagen fri. Der mødte os dog et forfærdeligt syn. Roddy’s, en af skotterne’s, elskede huggeblok var blevet bortført af tre maskerede mennesker, der krævede 5kr. i løsepenge, hvis han nogensinde ville se sin huggeblok igen. Der var ikke noget at gøre – Roddy måtte hoste op med pengene og fik, til alles store lettelse, sin huggeblok tilbage. Om eftermiddagen skulle vi på aktivitet igen - denne gang førstehjælp. Aktiviteten var delt op i to. Første halvdel af del et bestod af at lære at give kunstigt åndedræt og hjertemassage til en dukke og lave noget teori om brande. Anden halvdel foregik på et sår-værksted, hvor vi fik lov til at prøve kræfter med voks og falsk blod. Det fangede os så meget, at de til sidst var nødt til at smide os ud af værkstedet. Anden del var et førstehjælps-løb, hvor man skulle rundt til fire forskellige situationer og udøve den rette førstehjælp. Alt i alt en meget vellykket aktivitet. Om aftenen var der forældreaften og også stort lejrbål. Ved dette lejrbål blev første del af Ås-factor fyret af. Ni ”finalister” var på scenen med hver deres bud på det bedste lejrbålsunderholdning. Aalestrup var godt repræsenteret i det, at både Lars & Line, juniorspejderne og skotterne var blandt de ni. Efter det store fælles lejrbål rykkede en stor del af seniorerne ind på vores egen lille lejrplads. Her snakkede og hyggede vi lidt, og med tiden begyndte folk så småt at gå i seng. Da det begyndte at regne samlede vi os under Hames store mastesejl, hvor vi sad og snakkede til sent ud på natten. Rigtig hyggelig aften!

Torsdag var den sidste normale aktivitetsdag, og dog.. i bedste seniorstil havde vi valgt, at vi ville have en halv dag fri til at slappe af i. Desværre var det ikke blevet timet så godt, så skotterne havde fri om formiddagen, mens Aalestrup’erne havde fri om eftermiddagen. Den aktivitet vi var på, var stratego. Det går ud på at overvinde de andre holds mænd og finde deres flag. Det var vi faktisk ret gode til, da vi vandt de to første runder overlegent. I tredje runde faldt vi desværre i søvn på græsset og måtte se os slået. Eftermiddagen gik med at få sovet ud og tage fodbad, inden vi skulle i gang med aftensmaden. Der skulle laves rigtig meget mad denne aften, men det var vildt sjovt, og det blev faktisk også ret godt. Om aftenen var vi til lejrbål hos juniorerne med resten af Oles Torps gruppe. Det var vældig hyggeligt, for det var ikke meget vi ellers så til hinanden på lejren. Kl. 22.00 var der natløb for dem, der havde meldt sig til. Det foregik i militærets øvelsesterræn, og folk var først tilbage kl. 06.00. Jeg har hørt, at det var rigtig godt.

Fredag var ”store-tivoli-dag”. Her skulle hver gruppe stille med et eller andet, der kunne gøre tivoliet fantastisk. Hele det grønne område blev omdannet til tivoliplads, og der kom lidt af hvert på banen: Der var karruseller, der var vandrutsjebaner, der var pudekamp både til lands, til vands og i luften, der var spøgelseshus og volleyball, der var mountainbike og der var små, sjove, hurtige ting som ”fang fisken” eller ”ram kartoflen”. Der var kort sagt alt, hvad et tivoli behøver. Hele formiddagen blev brugt på at bygge tivoliet op, og eftermiddagen blev brugt på at prøve det. Sidst på eftermiddagen blev tivoliet pænt pillet ned igen. Fredag aften var der afslutningslejrbål. Til dette lejrbål skulle vinderen af Ås-factor findes, og det blev vores allesammens skottere med den gode gamle: ”Singing in the rain”. Der blev sagt pænt farvel fra lejrstyrelsens side og efter lejrbålet gik alle tilbage til deres lejrplads og sov, eller.. Nej det gjorde vi ikke. Vi sad oppe hele natten og snakkede med vores nye lejrvenner. Der var også nogle, der sov i den hængekøjepark, der var blevet stillet op i seniorernes fællestelt med de hængekøjer, vi selv tidligere på ugen havde lavet.

Lørdag var der kun et punkt på dagsordenen: At pille lejrpladsen fra hinanden. Det fik vi selvfølgelig gjort, og var færdige lidt i 11. Så skulle vi sige farvel til de venner, vi havde fået på lejren, og det var en hård omgang. Efter 15-20 min. med knus og ”vi ses igen engang”- beskeden summende over hele lejren, gik vi ned og hjalp roverne med at pakke det sidste sammen. Ved 12-tiden satte vi kursen mod Ålestrup.

Åslejren 2008 var overstået og fyldt med gode minder, tog vi alle hjem.

Efter lejren

Efter lejren skulle de danske og skotske seniorer bo i spejderhuset. Lørdag blev mest brugt til at komme i bad og slappe af, da vi alle var noget smadrede efter en uges lejr. Katja kom og lavede aftensmad til os, hvilket nok var meget heldigt, for ellers havde vi sikkert ikke fået noget. Tak for det J Om aftenen blev der set lidt film, sunget singstar og ellers bare sovet.

Søndag skulle vi en tur til Hobro og Mariager. Først gik vi en tur i bøgeskoven i Hobro, nok mest for hyggens skyld. Derefter tog vi til Mariager og købte en super god is. Skotterne var utrolig fascineret af, at der rent faktisk blev lavet is med 25 kugler. Efter et par timer i Mariager tog vi ud til havnen og med et gammelt damplogomotiv til Hannest. Her blev vi hentet af lederne og kørt tilbage til spejderhuset. Efter at have spist aftensmad og vasket op snuppede vi lige fire dvd’er inden vi sagde godnat.

Mandag stod på shopping i Ålborg. Vi tog med bussen derop og shoppede en smule. Egentlig spise vi mere is end vi shoppede, men det var hyggeligt. Vi nåede ikke lige den planlagte bus hjem, men tog så den næste. Da vi kom tilbage var der kærligt gensyn mellem skotterne og friluftsbadet. Mens skotterne badede skyndte vi andre os hjem og fik et rigtigt bad. Senere sang vi igen lidt singstar, så en film og gik så ellers i seng.

Tirsdag var kano-dag. Vi kørte til skals og sejlede i kano hen ad Skals å i stiv modvind, indtil vi nåede Jarbæk fjord. Her var der bølger så det kunne mærkes, når man sad i en lille kano. Der skyllede tsunamier ind over siderne på kanoerne, og de fleste havde sig til sidst en lille hyggelig swimmingpool i bunden af deres kano. Så sejlede vi tilbage, og det gik som en leg, men skotterne savnede vist lidt spænding. De pressede deres kano til det yderste og var flere gange meget tæt på at ryge i vandet. Til sidst valgte tre af dem faktisk af hoppe i vandet af sig selv. Fraser hopppede i vandet med briller på og så dem aldrig igen, da de stille og roligt drev væk med strømmen. Samtidig redede Dan en åre fra drukne-døden, fik den på land og gav den kunstigt åndedræt og hjertemassage. De fik noget tørt tøj på igen, og vi kørte så tilbage til Skals Efterskole og vaskede kanoer, hvorefter vi fortsatte hjemad. Da vi kom tilbage til spejderhuset gik vi en tur op i byen. Aftenmaden stod på en hurtig omgang hotdogs, og resten af aftenen var bare ren og skær afslapning.

Onsdag var den store battle-dag. Danmark vs. Skotland, Aalestrup vs. Croy. Det var vildt sjovt! Vi skulle igennem en række opgaver og for hver gang blev man bedømt på tid, kvalitet og kreativitet. Det første var en frisbee-kamp. Os fra Aalestrup måtte nok se os slået, for de skotske knægte vidste lige præcis, hvordan man skulle håndtere en frisbee. Anden duel var i brobygning. Begge patruljer skulle bygge en bro og komme over på den anden side. Os fra Aalestrup byggede en yderst tvivlsom, men meget kreativ bro, hvor kun 2½ person mistede livet på vej over åen. Skotterne tog posten noget mere seriøst og byggede noget, der faktisk lignede en bro. Tilgengæld var de langsomme og ikke så kreative. De vandt igen, men kun med stillingen 20-25. Den tredje duel var en kamp om citater. Vi skulle gå op i byen og snakke med mennesker, vi ikke havde nogen relation til overhovedet, og samle citater om noget så skønt som køer. Skotterne gik fra dør til dør og indsamlede 2½ side. Vi fandt et hus med havefest og indsamlede seks linjer, men denne gang vandt vi! Vi havde nemlig humor. Ha! I fjerde omgang skulle vi have stafet med flamingokasser. Jeg forstod aldrig rigtig konceptet, men jeg ved at Aalestrup vandt, og så kan det andet jo egentlig være lige meget. Duel nr. fem var fireball. Vi havde glædet os helt sindssygt, men desværre gik det lidt i kage, og kampen blev derfor dømt uafgjort. Sidste dyst var i tent-on-time. At pakke så mange telte ned så hurtigt som muligt. Jeg ved faktisk ikke, hvem der vandt den, for jeg tror ikke nogen af os var klar over, at det også var en konkurrence. Efter den store battle fik vi is hos Lines forældre og fik lov til at lege lidt med deres crosser. Om aftenen var der afslutningsgrillfest hos Ivan og Karen. Vi fik noget rigtig godt mad og til sidst skulle hver patrulje afsløre det, de havde forberedt som underholdning; det, der skulle hive sejren af kampen hjem. Det blev tæt, det blev faktisk rigtig tæt, men skotterne vandt med et halvt point. Efter grillfesten tog vi tilbage til spejderhuset. Vi havde aftalt ikke at sove hele den sidste nat, men kl. 5 måtte de sidste bukke under. Der havde vi så snakket om alt og intet hele natten.

Torsdag morgen stod vi op, pakkede sammen, spiste morgenmad og gjorde rent. Kl. 10.45 kom vi så til det, der altid har været det værste ved at være venskabsgruppe med Croy – når man skal sige farvel. Da Peter, den skotske leder, første gang sagde, at nu var det tid at sige farvel, var der ikke nogen der reagerede, for ingen af os havde lyst. Anden gang tvang han os så nærmest til det, så vi fik sagt farvel og sendt skotterne til Aalborg Lufthavn. Kort tid derefter forlod vi andre også spejderhuset, lidt triste, men sprængfyldte med fantastiske minder.

 - Marianne Haugaard