Seniortroppen
De sortbrogede Pingviner

     1.Gang i måneden       8.kl.- 18 år.


Seniormøde
22 August 2008

Vi mødtes ved spejderhuset kl. 19.30, og da næsten alle seniorerne lige havde sovet hjemmefra, var alle superfriske og oplagte til at komme i gang med aftenens program. Seniormødet var ikke kun opstart efter ferien, men også opstart for de to nye forventningsfulde ledere Jakob Skov og Jesper Thomsen. Efter en kort introduktion af de nye ledere gjorde vi alle klar til aftenens pioneropgave, nemlig en karrusel der skulle benyttes næste dag til opstartsdagen. Fulde af energi gik vi i gang med at bygge karrusellen, og det skulle hurtigt vise sig at arbejdet skred hurtigt fremad. Efter en time og tre kvarters hyggelig pionering stod karrusellen færdig, og vi kunne nu rykke indenfor, hvor hyggen skulle fortsætte. Kakao, kage, slik og 6 sortbrogede pingviner viste sig at være den perfekte opskrift på en super hyggelig afslutning på dette første seniormøde efter ferien. Efter at have snakket idéer og tanker om de fremtidige seniormøder pakkede vi sammen og sagde tak for i aften.

 

Seniorlederne siger tak for en rigtig hyggelig aften, og glæder os til de fremtidige møder.

 

- Jakob og Jesper


Program Seniorlejre Seniorsite Møder