Som de
aktive seniorspejdere vi er, har vi, pingvinerne, været ude og lufte
vores cykler. Det blev gjort i dejligt solskin en sensommer formiddag og
var rigtig hyggeligt, for ikke at sige skide sjovt, velsmagende og en
anelse farligt.
Vi mødtes ved 10-tiden hos Jesper med vores cykler. Her blev vi udstyret
med et kamera og skulle så finde de steder i Aalestrup, som var blevet
fotograferet med kameraet. Ved hver post var der en opgave at løse. Den
første var en morsekode. Tidligere var vi rigtige gode til morse, men
vores hukommelse blev godt nok testet alvorligt. Vi fik dog kæmpet os i
gennem og knækket koden og kunne derefter fortsætte ned mod åen. Her
mødte vi Thomas, der i dagens anledning var erstatning for Jakob. Vi
skulle lappe et hul. Nogle af os tænkte nok lidt over, hvordan vores
fædre mon normalt klarede sådan en sag, men heldigvis tryllede Andreas
og Lasse lidt og vupti var hullet lokaliseret og blev hurtigt lappet. Så
var det videre ud af en hullet markvej – stadig på cykel – indtil vi kom
til endnu en lille opgave. Her var det en quiz om cykler. Vha. sund
fornuft, grin og ikke mindst gæt, fik vi svarede på spørgsmålene og kom
hurtigt videre ned mod spejderbakken. Først skulle vi dog lige håndtere
en krise i Jakobs cykelkurv bestående af cola og tunmousse i en stor
pære-vælling ud over det hele.
Nå, men her ved spejderbakken var posten, der vist godt kan kaldes den
store finale: ringridning på cykel. Umiddelbart lyder det måske
forholdsvis simpelt, men for at tviste posten lidt foregik det ned af en
af de stejle sider på spejderbakken. Alle skulle igennem, og alle
undtagen en enkel kom også efter megen overtalelse igennem. Det handlede
både om samarbejde og at presse sine grænser lidt, men vi gennemførte og
kunne så returnere til Jespers hus. Ved Jespers hus skulle vi igennem en
”bane”, der egentlig bar var en trækning i hr. Thomsens indkørsel på 5 m
ca. Posten gik i alt sin enkelthed ud på at komme langsomt igennem på
cykel. Må hellere nævne, af Jesper vandt – så er han ego også blevet
plejet i dag (;
Hele løbet igennem havde vi modtaget ingredienser til en lagkage, så
denne fik vi her sammensæt. Den blev, som lagkager fra lagkageløb altid
bliver, en anelse ulækker at se på, men det er vel også en del af
spejder-charmen. Efter af have slappet af på sofaen tog vi hjem – ca. på
det tidspunkt, hvor vi ville være stået op, hvis der ikke havde været
seniormøde. Tænk så mange dejlige ting man kan få ud af sådan en
formiddag.
Tak for
et sjovt møde og en dejlig kage, pingviner. Vi ses snart til rappelling
J
Marianne
Haugaard