Julestemning på MUS lejr

Hvert år afholdes MUS-Lejr på Spejdercenteret Thorup Hede. En lejr med fuld fart, masser af smil og latter. En lejr, hvor man lugter af røg fra bålet, en lejr hvor nye venskaber skabes og gamle venner mødes.

Aalestrup Gruppe drog afsted med ulve, tropsspejdere og ledere. Og det viste sig, at julen kom tidligt til Thorup Hede i år, for årets fantasiramme var jul. Der blev bagt småkager, besøgt julemandsskole, sneboldkamp, flettet julehjerter og meget mere.

Knaberoptog

Oles Torp Gruppe er altid en del af knaberoptoget.

I år var temaet LIVET PÅ LANDET, og på magisk vis var spejderne forvandlet til en flok ansatte på Himmerlandskød + en flok sprælske køer. Både “ansatte” og “køer” ser ud til at nyde turen i det fine vejr.

Desværre blev det ikke til en præmie, men derfor kan man jo godt have det sjovt:-)