Opstart på ny sæson

Opstart for Bæver (bh. kl. – 1. kl.): tirsdag, den 15. august, kl. 17.30 – 19.00

Opstart for Ulve (2. kl. – 4. kl.):  mandag, den 14. august, kl. 18.30 – 20.00

Opstart for Spejdertroppen (5. kl – 8. kl): torsdag, den 10. august, kl. 19.00 – 21.00

 

Thor kæmper mod Midgårdsormen

Knaberoptog: Nordisk Mytologi

Årets tema i Knaberoptoget er Nordisk Mytologi – og selvfølgelig skal KFUM Spejderne være med.

Skal man være Odin med de 2 ravne Hugin og Munin – eller måske Fenrisulven – eller den smukke Ydun med æblerne – eller regnbuen mellem Midgård og Asgård – eller Heimdal med luren – eller noget helt andet?

Valget falder på Thor, der kæmper et drabeligt slag mod Midgårdsormen – ude på havet.

Vores Midgårdsorm er 12 meter lang og med ildspydende tunge, og den bevæger sig med 6 gæve spejderbørn i kroppen hen over det bølgende hav (af en blå presenning). Thor kommer sejlende i skib og har selvfølgelig hammeren Mjølner og sit styrkebælte – og han brøller flere gange gennem optoget.

Alle gjorde det godt – og vi havde en varm og sjov dag, men desværre vandt vi ingen præmie. Vi prøver igen til næste år 🙂

Tak til børn, forældre og ledere.

Vær med i Knaberfestens optog 2017

Kom og vær med til Knaberoptog d.27/5 – sammen med alle dine spejdervenner:-)

Knaberfesten venter lige om hjørnet, og ugens festligheder når sit højdepunkt ved optoget ned igennem byen, og det skal DU selvfølgelig være en del af sammen med KFUM-spejderne.

I år er temaet for optoget Nordisk Mytologi, og vi har brug for alle kræfter, så optoget bliver lige i øjet.

Vi mødes i spejderhuset kl.10:00, hvor vi sammen klarer de sidste detaljer; derefter spiser vi fælles frokost (så madpakke er ikke nødvendigt), inden vi samlet går mod Åglimt, hvorfra optoget starter kl.12:30.

Tilmelding er ikke nødvendigt, medmindre man først kan møde op kl.12:15 ved Åglimt – så skriv en besked til 24452350 med navn på deltager, så vi er klar over det endelige antal i optoget J

Vi glæder os til en til en god dag i gudernes tegn og forhåbentlig solskin.