Seniornes egen guide til Ås-lejren 2013

Seniornes egen guide til
Ås-lejren 2013

Specielt for seniorlejren

Der er flere forskellige ting, som er specielt for seniorlejren. Man får muligheden for at møde en masse andre nye seniorer, eller måske nogen man kender i forvejen, som man kan opleve sjove og spændende ting med. Udover det er der nogle ting som man selv kan bestemme. Man ligger for sig selv og kan råhygge om aftenen inden sengetiden, som man selv bestemmer. Man har eget lejrbål, og laver sin egen mad. Og masser af spændende aktiviteter er der også, sammen med et Beach party.

 

Lejrsangen

Handler om: Den handler om spejderlivet og ås-lejren – hvordan det er at være på ås-lejren. Og at møder en masse nye venner.

Synes om den: Den er okay, det er ikke lige den bedste vi har hørt, men det er lejre-sange jo heller ikke lige første gang.
Godt/skidt: Alt er godt – intet skidt! 🙂

 

Nice to know

”Nice to know” er en guide, som fortæller dig de  spørgsmål, som  dine leder ikke gider at svare på.

Her er nogle eksempler:

1. Hvordan man smører en gryde ind?

    • Find en gryde og noget sæbe (kan være brun sæbe eller alm. opvaskemiddel).
    • Hold gryden med den ene hånd og tag en klat sæbe i den anden

2. Skal jeg stifte underbukser og børste tænder hver dag?

  • Ifølge ”Nice to know” skal vi.

3. Hvordan får jeg en lejrkæreste

”Nice to know” har nogle idéer til scorereplik

  • Min sovepose er våd, kan jeg være i din?
  • Jeg kan se, at dine øjne slår gnister, vil du hjælpe mig med at tænde mit bål?
  • Min sovepose er for stor, vi kan være der begge to!
  • Dine øjne er som skovsøer – små og grumsede ( virker ikke)
  • “av”- “brændte du dig?” – “Nej jeg er brandt varm på dig”

4. Behøver jeg gå i bad?

Der er mulighed for at gå i bad på lejren, men der er også en anden mulighed. En undersøgelse viser at  når man sover så forsvinder 20% af alt snavs og sved ned i sengen. Så statistisk set så skal man bare sove fem gange for at blive ren (fem nætter x 20 pct. snavs og sved = 100 pct. ren (fra www.ubruglig.dk) – men det kræver, at du ikke bliver mere beskidt i løbet af dagen.

 

Store legedag

Fredag d. 19/7 er det store legedag. Dagen går i det store hele ud på, at hele pladsen skal omdannes til én stor legeplads. Hver gruppe skal stille op med en ”legeplads” enten på deres egen lejrplads eller på andre frie områder.

Disse ”legepladser” kan fx være sanglege, bevægelseslege, raftemikado, vandrutsjebane, raftekarrusel, fodbold, kaste bold efter dåser, tyreridning, forhindringsbane, kævlekastning, et GPS-spil, gynger, vandraketter, bueskydning, pudekamp, tovbane (deadslide), rappelling, fodboldgolf, frisbeegolf, træklatring, sneboldkamp. Kun fantasien og hvad gruppen kan, sætter grænser.

Under aktiviteten vil alle få udleveret et ”lege pas” (en træklods) som vil fungere som adgangsbillet til alle legepladserne. Når man har gennemført en leg, vil man få lavet et brændemærke, der kan bevise at man har været der. Og får man alle brænde mærkerne, har man mulighed for at få det prestigefyldte ”ås-lejrmærket”.

Der vil komme mere info i løbet af Ås-lejr ugen 🙂

Besøg

Onsdag den 17. juni, fordi der er lejrbål og det kan forældre godt lide at se 🙂 Der er ikke mere udover de daglige aktiviteter 🙂